Invitation til “Frokost – Jazz” på Stengaarden

Invitation til

Frokost-Jazz på Stengaarden d. 26. maj kl 12.00

”Stengaardens Venner” vil gerne støtte det lokale live-musik og nu prøver vi at udvide konceptet ved at invitere et kendt jazz-band til byen:

All Time Jazz Band

og som de selv skriver:

All Time Jazz Band spiller traditionel jazz. Vi har rødder i New Orleans og hovedkvarter i Danmarks Jazzhovedstad – Silkeborg.

All Time Jazz Band er blevet et af landets mest brugte jazz bands og er kommet i kontakt med et meget bredt publikum også udenfor de traditionelle jazzkredse.

Opskriften er enkel. Vi spiller et stort og varieret repertoire med megen sang tilpasset koncert, dans eller gademusik alt efter tid og sted og leveret med musikalsk overskud og engagement. Musikerne behersker flere instrumenter, så vi har et rigt og varieret lydbillede. Og den hemmelige ingrediens – vi synes det er sjovt.

Vi kan varmt anbefale dem –  det er sjovt og musikken er ikke til at sidde stille til –  kom og oplev dem selv, det fortjener du.

Se mere om bandet på www.alltimejazz.dk

Vi åbner kl 12.

Du er velkommen til at medbringe din egen favorit frokost-kurv men vi tilbyder også en frokostanretning fra Cafeén som kan bestilles ved tilmeldingen.  Benjamin Mønster – tidligere Hårup (nu kok)–  er vendt hjem fra det store udland og han har kreeret frokosten til os. Anretningen vil bestå af flere små danske delikatesser. Hertil tilbydes Dinnas brød fra ”Småkageriet” i Uggelbølle.

Vi sælger specialøl fra Ørbæk og Thy og vin fra ”Vineriet” i Todbjerg. I pausen tilbydes kaffe og flere lækkerier fra ”Småkageriet”.

Priser:

Entre:                        120,- kr

Frokostanretning:    90,- kr

Kaffe og kage:           30,- kr

Øl og vand:         20/40,- kr

Vin:                    20/120,- kr

SweetDeal for hele molevitten:

Entre, frokost, 1 øl/vin, kaffe og kage    220,- kr

Og så er det jo bare med at komme op af lænestolen, få ”Ja-hatten” på og inviter naboer, venner eller kollegaer, konen eller kæresten (eller dem begge to!) og kom til jazz på Stengaarden i Todbjerg søndag d. 26. maj kl. 12.00

Vi glæder os alle – incl. bandet – til at se en masse glade mennesker (i det gode vejr) og vi vil gøre vores bedste for at det skal blive en hyggelig, festlig og humørfyldt eftermiddag.

Bandet spiller på scenen og publikum sidder under teltdugen (eller i det fri) så husk påklædning efter vejrudsigten.

Biletter kan købes ved indgangen. Hvis du tilmelder dig selv og evt. venner og familie til Peter på 40296869 reserverer vi gerne et bord til jer.

 

På gensyn i teltet ”Stengaardens Venner”

 

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Invitation til “Frokost – Jazz” på Stengaarden

HOVEDRENGØRING I TODBJERG FORSAMLINGSHUS.

Her kommer mutter med kost og spand………

Så nærmer vi os tidspunktet for den årlige hovedrengøring i forsamlingshuset.

MØD OP SØNDAG DEN 14. APRIL – KL. 10.00 – OG GIV ET NAP MED. ALT FRA ½ TIL 1 TIME KAN BRUGES!

Sidste år mødte kun 2 personer op, udover bestyrelsen….DET MÅ KUNNE GØRES BEDRE!

Der er også mulighed for at give et nap med udendørs!

Der serveres en let frokost undervejs.

Mvh. Bestyrelsen fra Forsamlingshuset

 

Udgivet i Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til HOVEDRENGØRING I TODBJERG FORSAMLINGSHUS.

Støt Todbjerghus

Udgivet i Todbjerghus | Kommentarer lukket til Støt Todbjerghus

Indkaldelse til generalforsamlinger

INDKALDELSE TIL 3 GENERALFORSAMLINGER

TIRSDAG     DEN 26. MARTS 2019      kl. 19:00

  • TODBJERG VANDVÆRK                       19:00 
  • TODBJERG FORSAMLINGSHUS        19:30
  • Pause
  • TODBJERGHUS                                         20:45

 

STED: TODBJERG FORSAMLINGSHUS
Der serveres et par gode stykker mad og kaffe og kage i pausen.

Dagsorden for alle tre generalforsamlinger er:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse og bestyrelses-suppleant
  6. Valg af revisor og revisorsuppleant
  7. Eventuelt

 Med venlig hilsen

Todbjerg Vandværk, Todbjerg Forsamlingshus og Todbjerghus

Udgivet i Forsamlingshuset, Todbjerg Vandværk, Todbjerghus | Kommentarer lukket til Indkaldelse til generalforsamlinger

Fællesspisning Todbjerg Forsamlingshus – 7. Februar

Udgivet i Fællesspisning | Kommentarer lukket til Fællesspisning Todbjerg Forsamlingshus – 7. Februar

NYTÅRS MATINE I FORSAMLINGSHUSET

Alle voksne inviteres til en hyggelig aften i Todbjerg Forsamlingshus FREDAG DEN 18. JANUAR KL. 19.00, hvor vi kan ønske hinanden et godt nytår.

Ole Carstens, Performers, spiller forskellige evergreens, så vi både får mulighed for at synge med, og også få en sving om, hvis man har lyst. Det var også Ole der spillede til vores høstfest, og hvis du har lyst til at vide mere, kan du søge på: http://www.klaverbokser.dk

Der serveres en sildemad med hjemmelavet carrysalat og et par stykker smørrebrød.

Pris for hele herligheden er 50 kr. pr. person

Øl, vand og en snaps kan købes.

SIDSTE TILMELDING ER SØNDAG DEN 13. JANUAR TIL Kirsten på tlf. 50820939

Vh. Bestyrelsen for forsamlingshuset

Udgivet i Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til NYTÅRS MATINE I FORSAMLINGSHUSET

Gammeldags juletræsfest i Todbjerg Forsamlingshus

Søndag den 16. december kl. 14.30 – ca. kl. 16 holdes der juletræsfest for børn i forsamlingshuset.

Der vil blive spillet op til dans om juletræet, og vi skal også danse flere gamle sanglege. – Måske får vi også besøg af julemanden.

Husk danse- eller indesko, da det er svært at danse med støvler på.

Der vil være kaffe og kage til de voksne og saft og godteposer til børnene.

Pris: 25 kr. per person. Der betales ved indgangen, kontant eller via mobilepay.

 

TILMELDING SENEST DEN 9. DECEMBER til

Kirsten: 50820939 eller Bodil: 21394939

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Gammeldags juletræsfest i Todbjerg Forsamlingshus

Juletræstænding i Todbjerg 25/11 kl. 17.00

Kom til Juletræstænding

Søndag den 25. november kl. 17:00 i anlægget i Todbjerg midtby

Vi vil gerne invitere alle til byens traditionsrige tænding af byens juletræ.
Der vil blive talt ned, og så tænder vi lysene! Derefter synger vi et par julesange og danser omkring juletræet.

Når vi har sunget og danset, går vi over på Sam´s Pizza, hvor vi hygger os med æbleskiver, gløgg og juice.

Kom og vær med til at byde julen velkommen til Todbjerg!

Medbring gerne nissehue og pandelampe

Med venlig hilsen

Todbjerghus bestyrelse

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Juletræstænding i Todbjerg 25/11 kl. 17.00

Der lukkes for vandet i Todbjerg 10. oktober.

For at optimere brandslukningen hjælper Aarhus Vand, Østjyllands Brandvæsen med at opsætte, udskifte og nedlægge brandhaner.

Det får i uge 41 / 2018 betydning for jeres forsyning fra Aarhus Vand, da vi har behov for midlertidigt at lukke vandforsyningen i forsyningsledningen langs Hæstvej ved Todbjerg.

Vi udfører arbejdet på Hæstvej onsdag d. 10. oktober.

Vi lukker for vand tilførslen den 10 okt. i perioden mellem kl. 8:00-14:00.

Udgivet i Nyheder, Todbjerg Vandværk | Kommentarer lukket til Der lukkes for vandet i Todbjerg 10. oktober.

Husk at tilmelde til høstfesten…!!

Husk sidste chance for tilmelding til høstfest er i dag

Vi er 11 aktører og en bestyrelse, som har gjort en stor indsats for at lave en morsom revy, vi har fået et rigtig godt orkester, vi har fået en høstfest taler og mad forberedelserne er godt igang, så det eneste vi mangler er lokale folk til at bakke op om det arrangement vi har stablet på benene, for at fremme fællesskabet i hele vores by.

Vi håber derfor I vil overveje nok engang, om I ikke skal tilmelde jer høstfesten – for hvor går man hen og får en 3 retters menu, revyforestilling og dans med levende musik for 250kr.

Tilmelding: 50820939 eller 21394939

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Husk at tilmelde til høstfesten…!!