JULEBANKO i Todbjerg

Der afholdes familie-julebanko i Todbjerg Forsamlingshus.
Søndag den 1. december kl. 13

Dørene åbnes først 12.30
Flotte sponsorerede gevinster.
Der serveres gløgg, æbleskiver og kaffe.

Tag hele familien med til en hyggelig eftermiddag.

Hilsen Bestyrelsen for Todbjerg Forsamlingshus.

_____________________________________________________

                                                                                                                                                          Kære Todbjergenser !

Foreningen TODBJERG FORSAMLINGSHUS udsteder kontingentopkrævning for 2020.

Vi håber I vil tage vel imod opkrævningen, da vores fælleshus – TODBJERG FORSAMLINGSHUS –  har brug for al den opbakning vi kan få.

Kontingentet er 100 kr. per person over 18 år. Husk at skrive navn på de personer der indbetaler, da man herefter er stemmeberettiget til generalforsamlingen. Beløbet indbetales inden den 15. december 2019 til

Nordea bank reg. Nr: 2267 og konto nr: 8472823214

 

 

 

Udgivet i Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til JULEBANKO i Todbjerg

Juletræsfest Todbjerg Forsamlingshus

Juletræfest i Todbjerg Forsamlingshus

Søndag d. 15 december kl. 13.30 – ca. kl. 15.00

Der vil blive spillet op til dans om juletræet, og vi skal også danse flere gamle sanglege.
Måske får vi besøg af julemanden…

Husk danse- eller indesko, da det er svært at danse med støvler på.

Der vil være kaffe og kage til de voksne og saft og godteposer til børnene.

Pris: 25 kr. er person. Der betales ved indgangen, kontant eller via mobilepay.

TILMELDING SENEST D. 8 DECEMBER
til Sigrid på tlf. nr.: 61 66 60 59

Udgivet i Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til Juletræsfest Todbjerg Forsamlingshus

Juletræstænding i Todbjerg

Udgivet i Nyheder, Todbjerghus | Kommentarer lukket til Juletræstænding i Todbjerg

Sig velkommen til Mohammad

Mohammad har overtaget driften af Sam´s Pizza her i Todbjerg. Der er sikkert nogle, som allerede har bemærket, at der er kommet nye kræfter til. Sam har måttet erkende, at hans diskusprolaps giver for mange smerter til at kunne fortsætte. Så mange tak til Sam, som gennem mange år har drevet pizzariet. I vil sikkert fremover stadig kunne møde Sam i byen, da han er blevet rigtigt glad for Todbjerg og dens beboere.

Mohammad har rigtigt glædet sig til at kunne overtage pizzariet og har allerede været i gang med at sætte sit præg på stedet. Mohammad er født og opvokset i Aarhus og har arbejdet både i Danmark og Sverige. Nu er han vendt tilbage til Aarhus-området, hvor han sammen med sin kone og 2 børn, har bosat i Hornslet.

Sam’s Pizza fortsætter med at hedde Sam’ Pizza, og Mohammad har allerede flere idéer, som han gerne vil realisere. Her fra en start kan han løfte sløret for, at menukortet vil blive opdateret, så der kommer nye retter på kortet – måske endda vegetarretter. Men bare rolig – de populære klassikere vil fortsætte. Til næste år påtænker Mohammad at udvide sortimentet med lidt kioskvarer, så vi ud over et par pizzaer også kan få leveret lidt mundgodt til den søde eller salte tand. Og vi er alle velkommen til at fortælle Mohammad, hvad vi helst vil bestille af kioskvarer, så han tage det med i sine overvejelser.

Mohammad elsker fodbold, så nu er der kommet bordfodbold i pizzariet, hvor vi alle kan tage en lille kamp, mens vi hygger os med varme pizzaer, eller venter på at afhente aftensmaden. Og på spørgsmålet om Mohammads favoritfodboldhold, så er det helt klart Real Madrid, hans hjerte banker for. Så mon ikke der fremover bliver nogle gode fodboldsnakke i pizzariet.

 

/Kaj Jensen, Formand for Todbjerghus

Udgivet i Nyheder, Todbjerghus | Kommentarer lukket til Sig velkommen til Mohammad

Ålegilde på Stengaarden

Invitation til

   Ålegilde

på Stengaarden torsdag, den 17. okt. Kl 18.00

Det er højsæson for ål, og John Jensen – vor lokale fiskemand, har igen tilbudt at lave en omgang fisk til alle, der vil være med til en hyggelig aften på Stengaarden  –  denne gang inden døre!

Ålegilde er en gammel Skånsk tradition, som vi nok skal introducere alle for.

Menuen er:        Stegte ål med stuvede kartofler

hertil en æbledessert og kaffe

Pris:                    90,- kr

Er du ikke vild med ål, finder John gerne en anden fisk.

Tilmelding senest tirsdag til Peter  (40296869)

 

Vi ses til fisk i gaarden  –  det er ik`så ring endda!

V.h.  ”Stengaardens Venner”

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Ålegilde på Stengaarden

Ny Trappe til Todbjergtårnet!

Nederste mellemdæk skal udskiftes, idet armeringen er skadet af rust, og ikke længere sikkert.

Dette giver mulighed for at nytænke trappeløsning. Vi har da i bestyrelsen udtænkt en plan om en vindeltrappe langs ydervæggen, en smuk og skulpturel trappe, som tillige giver bedre mulighed for senere udsmykning/udstilling i underetagen.

Alt dette koster lidt flere penge end vi råder over for tiden. Derfor har vi fostret den gode ide, at ”sælge” trin til denne trappe, forstået på den måde, at lokale firmaer og private kan ”købe” et trin for en pris af kr 1000,00.

Det vil sige at man sponserer beløbet til vor konto 2267 – 5887 001 298 i Nordea.

Det er da tanken at vi laver en sponsortavle for vore hovedsponsorer, og yderligere en tavle for trinsponsorer.

Man kan naturligvis også ”købe” trin i fællesskab, f.eks. at to går sammen om at ”købe” et trin.

Der skal bruges 20 trin, så når vi har ”solgt” disse trin, er vi nær ved at have økonomien i hus.

Jeg står gerne til rådighed for nærmere information, telefon 21663265 og mail: knud@kontec.dk.

 

På tårnlaugets vegne: Knud Overgaard Nielsen

Udgivet i Nyheder, Tårnlauget | Kommentarer lukket til Ny Trappe til Todbjergtårnet!

Fællesspisning i Todbjerg Forsamlingshus

Fællesspisning

Todbjerg Forsamlingshus

Tirsdag d. 8. oktober kl. 18

Efterårs-Menu

Enebærgryde med kartoffel/rodfrugtmos og en efterårssalat

Farmors æbletærte

Kaffe og Te

 

Pris: Voksne: kr. 40,-   

Børn under 12 år: kr. 20,-    Evt. med MobilePay

Tilmelding senest søndag. d. 6. oktober

Gudrun & Gunnar – 4157 0714

Anette & Arne – 3032 5091

Peter & Birgit Bisgaard – 2285 5508

 

Udgivet i Fællesspisning, Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til Fællesspisning i Todbjerg Forsamlingshus

GAMMELDAGS MARKED – STENGAARDEN

Vi er nu klar med årets program for

GAMMELDAGS MARKED

På Stengaarden i Todbjerg d. 7. og 8. sept. 2019

I år er veterantemaet ”Den grå Ferguson”, fordi vi selv har fået sådan et køretøj i maskinhuset. Enhver over 60 år, der kommer fra landet har kørt sådan en traktor  –  og vi viser et par lokale stykker med redskaber fra 50èrne.

Klatrevæggen har i år fået en sele til de mindste så også de kan komme til tops.

Der er igen i år æblemostpresning. Så tag dine overskudsæbler med  –  hvis du altså har nogle i år  –  så hjælper vi med at presse dem hele dagen.

Du kan også gøre en god handel i boderne i stalden, i  værkstedet og ved grønthandlerne.

På pladsen kan du prøve kræfter med ”stærk mand”  eller finpudse din skydefærdighed i ”OK CORRAL”

Kl     10.00     Pladsen åbner med cafè, boder og gøgl

Kl     11.00     Der bydes velkommen –

Kl     11.15      – inden vi slipper hønsene løs til dagens hovedattraktion ”Hønseskidning”

Kl     12.00    Frokost i cafè-teltet.  Peter fortæller om Den grå Ferguson.

Kl     13.00    Lørdag kan vi præsentere to gårdmusikanter fra ”Fars 2 grise”

 

Søndag har Karina sammensat et program med  både de store og de små ”brassere”

Kl     14.30    Søndag  ”Cykel-ringridning” for børn i alle aldre. Også præmier for bedst udsmykkede  ”jernhest”.

Kl     16.00   Pladsen lukker.

 

Vi håber på godt vejr –  og mange glade gæster

Stengaardens Venner

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til GAMMELDAGS MARKED – STENGAARDEN

Kom til markedsdag ved Todbjerg Forsamlingshus – Søndag den 11.august kl. 10 – 16

Hvis du/I ønsker at have en bod, skal du henvende dig til Bente Jacobsen på tlf. 5141 7755 eller Bent Hald på tlf. 2263 0113.

Det er gratis at have en bod i år.
Der er mulighed for at købe pølser, kaffe, kage og is. Øl og vand kan også købes.
På pladsen vil der være boder samt borde/bænke, hvor man kan nyde det indkøbte.
Der vil være maleriudstilling inde i forsamlingshuset af Bente Jacobsen og Bent Hald.
Kom og nyd en dejlig sommerdag for børn og voksne.

🌭☕️🍺🍩

Udgivet i Forsamlingshuset, Nyheder | Kommentarer lukket til Kom til markedsdag ved Todbjerg Forsamlingshus – Søndag den 11.august kl. 10 – 16

Invitation til “Frokost – Jazz” på Stengaarden

Invitation til

Frokost-Jazz på Stengaarden d. 26. maj kl 12.00

”Stengaardens Venner” vil gerne støtte det lokale live-musik og nu prøver vi at udvide konceptet ved at invitere et kendt jazz-band til byen:

All Time Jazz Band

og som de selv skriver:

All Time Jazz Band spiller traditionel jazz. Vi har rødder i New Orleans og hovedkvarter i Danmarks Jazzhovedstad – Silkeborg.

All Time Jazz Band er blevet et af landets mest brugte jazz bands og er kommet i kontakt med et meget bredt publikum også udenfor de traditionelle jazzkredse.

Opskriften er enkel. Vi spiller et stort og varieret repertoire med megen sang tilpasset koncert, dans eller gademusik alt efter tid og sted og leveret med musikalsk overskud og engagement. Musikerne behersker flere instrumenter, så vi har et rigt og varieret lydbillede. Og den hemmelige ingrediens – vi synes det er sjovt.

Vi kan varmt anbefale dem –  det er sjovt og musikken er ikke til at sidde stille til –  kom og oplev dem selv, det fortjener du.

Se mere om bandet på www.alltimejazz.dk

Vi åbner kl 12.

Du er velkommen til at medbringe din egen favorit frokost-kurv men vi tilbyder også en frokostanretning fra Cafeén som kan bestilles ved tilmeldingen.  Benjamin Mønster – tidligere Hårup (nu kok)–  er vendt hjem fra det store udland og han har kreeret frokosten til os. Anretningen vil bestå af flere små danske delikatesser. Hertil tilbydes Dinnas brød fra ”Småkageriet” i Uggelbølle.

Vi sælger specialøl fra Ørbæk og Thy og vin fra ”Vineriet” i Todbjerg. I pausen tilbydes kaffe og flere lækkerier fra ”Småkageriet”.

Priser:

Entre:                        120,- kr

Frokostanretning:    90,- kr

Kaffe og kage:           30,- kr

Øl og vand:         20/40,- kr

Vin:                    20/120,- kr

SweetDeal for hele molevitten:

Entre, frokost, 1 øl/vin, kaffe og kage    220,- kr

Og så er det jo bare med at komme op af lænestolen, få ”Ja-hatten” på og inviter naboer, venner eller kollegaer, konen eller kæresten (eller dem begge to!) og kom til jazz på Stengaarden i Todbjerg søndag d. 26. maj kl. 12.00

Vi glæder os alle – incl. bandet – til at se en masse glade mennesker (i det gode vejr) og vi vil gøre vores bedste for at det skal blive en hyggelig, festlig og humørfyldt eftermiddag.

Bandet spiller på scenen og publikum sidder under teltdugen (eller i det fri) så husk påklædning efter vejrudsigten.

Biletter kan købes ved indgangen. Hvis du tilmelder dig selv og evt. venner og familie til Peter på 40296869 reserverer vi gerne et bord til jer.

 

På gensyn i teltet ”Stengaardens Venner”

 

 

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Invitation til “Frokost – Jazz” på Stengaarden