Juletræstænding i Todbjerg

Så er det snart tid til den årlige juletræstænding i byen. Lige netop i år kan man næsten føle sig som medvirkende i en julekalender på TV, da selve julen synes truet af den onde Covid-19.

Men vi har talt med byens søde Nissefamilie, og vi er enige om, at vi vil kæmpe for, at vi alle kan holde en glædelig jul – trods alt.

For at have dette vigtige mål for øje bliver der ingen sammenkomst ved juletræstændingen i år pga. restriktionerne. Men et lysende juletræ i mørket skal vi da have, så det bliver tændt på et hemmeligt tidspunkt i løbet af weekenden den 21. -22. november. Og I kan glæde jer til en lille overraskelse i år, hvor det hele bliver lidt flottere!!!

Og så hænger vi et sangblad op ved træet – så kan hver familie tage et par runder om træet og synge december og julen ind, når det passer jer.

God fornøjelse til store og små!

_______________________________________________________

 Søde julehilsener fra 

Byens Nissefamilie og Todbjerghus

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Juletræstænding i Todbjerg

Nødråb – aflysning!

På grund af forsamlingsforbud, er vi i Todbjerg Forsamlingshus desværre nødt til at aflyse jule banko, juletræsfest for børnene samt nytårskuren i januar.

Forsamlingshuset vil omdele kontingent opkrævning for medlemsskab af forsamlingshuset. Vi håber I alle vil bakke op om vores hus, da der er lavvande i kassen efter et år med corona.

‘Der har været mange aflysninger, og vi mangler også de indtægter vi plejer at tjene ind på vores arrangementer, så jeg ber virkelig til at ALLE i byen vil betale kontingent.

Formanden

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Nødråb – aflysning!

Gammeldags Markedsdage i Todbjerg

Den 5. og 6. september kl. 10 til 16

PROGRAM begge dage:

Kl. 10 Pladsen åbner, og Peter byder velkommen.

Kl. 11        Hønseskidning v/ konferencier Lars  P.  Præmier fra Mette og Nicolai.

Kl. 12        Frokost. Nikolaj har kreeret en lækker fisketallerken. Alberte og Mads sælger øl i baren.

Kl. 13        Underholdning og auktioner fra scenen.

Kl. 16        Pladsen lukker.

På pladsen er der hele dagen spændende aktiviteter, du kan deltage i:

  • 7 m høj klatrevæg med instruktør og sikkerhedslineholder. Nu også med sele til de mindste. Kan du komme til tops og få klokken til at ringe?
  • Prøv kræfter med ”Stærk mand” og flødebollemaskinen!
  • Æblepresning:  Tag selv dine æbler (og emballage) med så hjælper Signe gerne dig i gang.
  • Og det allersidste nye. Rullekonerne alias Lene og Gitte står klar i rullestuen og demonstrerer, hvordan man ruller de flotteste duge. Du kan få lidt rullesnak eller få rullet din egen dug for 20,- kr.
    Kom med din dug vasket, så vil vi stænke og rulle, så den er klar til dit næste middagsselskab. Processen tager jo et par dage, så kom gerne med din dug fredag eller lørdag. Så bringer vi den gerne, når den er færdig. Kontakt evt. for levering 51337435.

Kom og gør en god handel, da vi i år prøver at få lidt mere gang i handlen:

  • Hele stuehuset er inddraget til hyggelige stuer med alskens kræmmervarer: glas, nips, porcelæn, møbler og køkkenting. Her huserer Marianne og Lis. 
  • I stalden har Lars en afdeling med små og store møbler, malervarer, tæpper, lamper og billede(rammer). 
  • I folkestuen er der lervarer, køkkenting, bøger, tøj, legetøj, kagedåser og spækbrætter. 
  • I laden har Peter en afdeling for værktøj og håndmaskiner. Alt til haven, hus og hjem. 
  • Signe er kreativ med blomsterting og overraskende billedrammer.

Du kan endnu nå at få en bod på pladsen. Ring til Peter 40 29 68 69 – han hjælper gerne.

Fra Caféen sælges dagen igennem kaffe og lagkage, som Ruth har fremtryllet. Vi starter også Popcorn maskinen og lægger is i fryseren.

Og så mangler vi kun at byde velkommen til alle legeglade sjæle og til det gode vejr.

Tag ja-hatten på og spender-pungen i lommen og kom og vær med til at støtte gårdens bevarelse og opbygningen af flere faciliteter på Stengaarden.

På gensyn til markedsdagene

”Stengaardens Venner”

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Gammeldags Markedsdage i Todbjerg

Koncert i Todbjerg Forsamlingshus 16. september

Onsdag d. 16. september kl. 20.00 får vi fint besøg i Todbjerg Forsamlingshus.

Amerikanske Chuck Brodsky kommer på besøg med en sin guitar og en flok velskrevne sange. Han besøgte os senest tilbage i 2015, hvor han holdt en fantastisk koncert i Todbjerg Kirke. Denne gang finder koncerten sted i forsamlingshuset, og der er plads til 65 gæster til koncerten. Dørene åbner kl. 19.00.

Billetter kan købes ved at følge nedenstående link, eller ved at kontakte Dan Knudsen på tlf.: 2561 2742. Man kan også købe billetterne ved døren, hvis man tør vente så længe med at bestille.

Det er muligt at købe øl, vin og vand i baren, før og efter koncerten

https://chuck-brodsky.billet.dk/order/gateway/13263207

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en fantastisk musikalsk oplevelse.

Vi har naturligvis styr på de gældende corona regler og vi har masser af håndsprit.

Vel mødt – Dan Knudsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Koncert i Todbjerg Forsamlingshus 16. september

3 Generalforsamlinger i én

Så er det endelig blevet muligt at få afholdt de presserende generalforsamlinger. Se nedenfor.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til 3 Generalforsamlinger i én

Nyheder fra Stengaarden

                                       12. juni 2020    

Så har Mette Frederiksen givet lov til lidt større forsamlinger og vi iler til med to arrangementer den samme dag. Vi holder indvielse og åbent hus for smedeværkstedet den 27. juni fra kl 15.

Dette arrangement går kl 18 over i fælles festmiddag og aftenhygge.

Men først vil jeg lige sige tak for en forrygende arbejdslørdag den 6. juni. Vi var ti til morgenkaffe – heraf 4 børn i højt humør. Flere kom til. Der var lagt op til mange vigtige opgaver – og vi fik klaret dem alle! Der skulle ryddes en plads i skoven til et nyt bålsted, slæbes kantsten til og etableres siddepladser af stammer og stubbe. Gitte ryddede en ”kærlighedssti” igennem skoven og plantede liljekonvaller (det er jo forår). 

Klatretårnet blev meget kontrolleret nedtaget efter alle ingeniørkunstens regler, skilt ad, renoveret og malet af Karina og Michaels 3 knejter. Godt arbejde! Lugerne og den store port blev malet i den nye ”italiensk rød” som vi er så stolte af. Hans malede det nye arbejdsbord. Lene og Keld fik sat skik på ”staudebeddet” ud mod Grimsbrovej. Lis sørgede dagen igennem for noget til maven og ganen og til sidst kom Dinna med en hel bakke kager til kaffen – tusind tak for det.

Bålet blev allerede tændt om eftermiddagen og om aftenen sluttede vi af med pølser, kartoffelsalat og pandekager. Madicken fik i hvert fald mindst 5! 

Og så drøftede vi fremtidsplaner i lejrbålets skær: Hvad med et par scheltere om bålsteddet? Skal vi være med til at lave en brødudlevering for Dinnas brød? Og hvad med et ”Pitstop” for tørstige cykelryttere? Mange tak for en meget lang og meget arbejdsom dag – min skridttæller rundede i hvert fald 18860 inden jeg ramte dynen.

                                    Indvielse og åbent hus

for smedeværkstedet på Stengaarden lørdag, d. 27. juni kl 15

Efter meget arbejde og mange forberedelser glæder vi os nu til at kunne åbner den nye port for jer allesammen. Vi har bestræbt os på at sammensætte et program, der gerne må inspirere alle til at deltage i værkstedets udskejelser de kommende mange år. 

Vi vil fortælle om værkstedets tilblivelse og ide. Og vi vil vise de almindeligste aktiviteter i et metalværksted, men vi vil også gerne vise hvor bredt favnende et sådant værksted kan være.

Vi har således inviteret vidt forskellige aktører indenfor ”metalformning”:

Kunstner og billedhugger Torben Klostergård fra Hornslet vil vise hvordan han skærer skulpturer i forskellige materialer, laver sandforme og støber i bronze.

Alkymisten Ole Baasch fra Lindå vil lave et ionbyttebad til forsølvning af f.eks. et smykke.

Vores egen Michael (fra Kolding, snart Århus) er blikkenslager og vil vise hvordan man fremtryller en ”Dixi” madkasse af blik med et bukkeapparat.

Måske får vi også ild i essen, så vi kan se hvor blødt jern kan blive.

Hele dagen vil blive krydret med aktiviteter og fortællinger – og baren er åben i teltet!

                            Festmiddag med lakselasagne, dessert og kaffe

Kl. 18 går festlighederne over i aftenprogrammet. Fri dresscode. Åben for alle – tilmelding 3 dage før.

John Jensen (JJ Fisk) har igen lovet at servere en fiskeret på gården – lige inden han drager af til Thailand. Tak til John – det er vi meget taknemmelig for.

Middagen koster 100,- kr som betales ved arrangementet. Der kan købes øl, vin og vand. Børn deltager for 40,- kr.

Corona-restriktionerne begrænser antallet til 50 – men kom og vær med til at gøre dagen festlig.

Vi får helt sikkert en hyggelig aften.

Vel mødt ”Stengaardend Venner”                                     

Tilmelding til Peter 40296869

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Nyheder fra Stengaarden

AFLYSNING – Grundlovsfesten ved tårnet – AFLYSNING

Sidste år måtte vi for første gang i mere end 20 år aflyse Grundlovsfesten pga. af folketingsvalg. I år er vi så i samme situation pga. Corona.

Det er rigtig ærgerligt – der ligger jo en del spildt forarbejde – bl. andet havde vi fået en taler-aftale med Naser Khader på plads – sidste år var det Nicolai Vammen, som vi gik glip af.

Men set i “lyset” af Corona-omstændighederne – så er det jo en mindre sag.

Vi regner med, at det nu er slut med uforudsete begivenheder – og forventer, at vi næste år kan fejre 25 året for vores grundlovsfest på tårnbakken.

På udvalgets vegne Poul Jeppesen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til AFLYSNING – Grundlovsfesten ved tårnet – AFLYSNING

Aflysning!

OBS – OBS – OBS!!

Alle tre generalforsamlinger som skulle være afholdt tirsdag den 24. marts 2020, er AFLYST på ubestemt tid.

Det drejer sig om: Todbjerg Vandværk, Todbjerghus og Todbjerg Forsamlingshus. Vi vender tilbage med en ny invitation, når vi er kommet ud af vores ”Isolation”. 

På vegne af bestyrelserne, Michael, Kaj og Kirsten

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Aflysning!

Ingen mail fra Todbjergby.dk? – se her!

Hej alle.

Jeg er blevet bekendt med at der ikke længere bliver sendt emails ud til brugerne på Todbjergby.dk

Jeg har nu set det igennem, og kan se at der efter en opdatering er sket det at det lille program der skulle sende, er for gammelt, og derfor har slettet sig selv. Det betyder desværre at de mailadresser der var skrevet op, alle er slettet 🙁

Jeg opfordrer hermed til at man sender mig en mail på 71media.dan@gmail.com hvis man ønsker at modtage opdateringer. Hvis I kender til nogen i byen der også ønsker dette, så skriv endelig også deres mail (selvfølgelig med accept fra de pågældende personer).

Det er naturligvis altid muligt at blive slettet igen, hvis det ønskes.

/Webmasteren

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Ingen mail fra Todbjergby.dk? – se her!

Tre generalforsamlinger på en gang – sådan!

Udgivet i Nyheder | Kommentarer lukket til Tre generalforsamlinger på en gang – sådan!