Lidt om historien bag Todbjerghus

I 1898 blev Forbrugsforeningen i Todbjerg stiftet i daværende Todbjerg Skole. Bestyrelsen besluttede at købe købmand Hans Clausens hus for 4.500 kr. og ansætte Mikkel Nielsen Elkjær fra Todbjerg Mølle, som den første uddeler. I gennem tiden har der været flere uddelere, som gjorde et stort arbejde med at forsyne Todbjerg med dagligvarer. F.eks. bad uddeler Jens P. Rasmussen bestyrelsen om lov til at lukke butikken kl. 9 om aftenen. Tilladelsen blev givet under forudsætning af, at han til gengæld lukkede op kl. 5:30 om morgenen.

uddeler-mads-soerensen

Uddeler Mads Sørensen

I 1915 flyttede forbrugsforeningen fra Engtoftevej 12 over på den nuværende grund på Bøggildsvej 4, idet man købte forhenværende bager Poulsens hus.

Bager Poulsens hus

Bager Poulsens hus

Den nuværende bygning blev opført i 1924 og blev udbygget ad flere gange.

todbjerg-brugsforening

Todbjerg Brugsforening

brugsen

Brugsen

todbjerghus-i-dag

Todbjerghus i dag

 

 

 

 

 

Todbjerg Forbrugsforening nåede at fejre sit 90 års jubilæum i 1988. Kort tid efter måtte den dog lukke, som i så mange andre landsbyer i Danmark. Men på forbrugsforeningens solide grundmur byggedes foreningen Todbjerghus, hvor der blev holdt stiftende generalforsamling den 29. november 1988.

Foreningen sørgede for at der igen kunne drives dagligvarebutik i byen, hvor Karen Uldall Aagaard utrætteligt drev Butikken i mange år. I gennem årene blev der også lagt en hel del frivilligt arbejde og kræfter i at renovere bygningen, da den var temmelig nedslidt ved foreningens overtagelse.

Butikken

Butikken

I 2003 måtte Butikken lukke, da Todbjerg trods alt ikke er stor nok til at have en rentabelt dagligvarebutik. Året efter åbnede der så pizzeria i Todbjerghus, og siden da har beboerne i Todbjerg og omegn haft glæde af gode pizzaer.

Foto og kilder: Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv