GAMMELDAGS MARKED 2018
Tid: d. 8. og 9. september
Sted: Som altid på Stengaarden i Todbjerg.
Program:
Kl. 10.00 Pladsen åbner med café, boder og gøgl.
Kl. 11.00 Hønseskidning – der bydes velkommen inden vi slipper hønsene løs til dagens hovedattraktion
Kl. 11.45 Dagens første auktion over værdifulde effekter af mærket ”JGS”
Kl. 12.00 Frokost – Peter fortæller om Stengaarden
Kl. 13.00 Karina’s Brassband spiller på ”Store scene”
Kl. 13.45 Dagens anden auktion
Kl. 14.00 Cykel-ringridninng på banen foran gården – flere aldersklasser – med uddeling af præmier
Kl. 15.00 ”Diablo-kongen”slår til … (igen)
Kl. 16.00 Pladsen lukker
I år har vi lokket Lars Christoffersen fra Hårup til at vise sine fine knallerter frem fra dengang farfar var ung.
Vi har til i år bygget en klatrevæg på østgavlen af laden. Her vil Nikolaj kyndigt instruere i hvordan man kommer til tops
I løbet af dagen underholder en kendt spillemand på pladsen og i café-teltet, og måske giver hyrdinden og svinedrengen danseopvisning i svinestalden.
Fra kl. 12.00 er der mulighed for at købe en ”Markeds-tallerken”i café-teltet. Du kan også gøre en god handel i boderne i stalden, ved grønthandleren eller hos fiskemanden.
På pladsen kan du prøve kræfter med ”stærk-mand”, eller finpudse din skydefærdighed i ”OK CORRAL.
Et andet nyt tiltag er æblepresning. Så tag dine overskudsæbler med – så hjælper vi med at presse dem til most – hele dagen.
Cykel-ringridning er mest for børn i alle aldre. De flotteste pyntede ”jernheste”bliver også præmierede.
Der vil om søndagen være et lignende program – men her spiller Per Aastrup med band fra Mainhouse Music på ”Store scene”fra kl 13.00.
VEL MØDT!