Søndag d. 14. april 2013 blev den nye trampesti og pavillonen ved forsamlingshuset indviet under festlige omstændigheder.
Lodsejere og andre borgere fra Todbjerg og omegn mødte op til en festlig begivenhed, hvor Rådmand Bunyamin Simsek og ansatte i Århus Kommunes Natur og Miljø afdeling også deltog.
Dagens program bestod af følgende punkter:
- Velkomst og lidt om projektet
- Rådmand Bunyamin Simsek taler
- Snoren til stien klippes, og vi går turen til Tårnet, og retur via Lille Todbjerg – for børnene arrangeres samtidig en tur i naturen: ”Mystik i Troldeskoven”
- Peter Boller fortæller lidt om pavillonen
- Der serveres pølser, øl og vand, og der laves pandekager over bål
Arne Illeborg fastholdt de mange indtryk fra dagen gennem en kameralinse, og Todbjergby.dk kan derfor præsentere nedenstående fotokavalkade. Man kan klikke på hvert enkelt billede og se det i stor størrelse sammen med en lille beskrivelse af hvad der foregår.